IAWAS er vores intuitive CMS-system, der gør det muligt at vedligeholde et website uden kendskab til kode. Systemet kan udvides med moduler efter behov.
Læs mere
Generelle betingelser
Nærværende generelle betingelser gælder alle ydelser leveret af Pixelmade ApS, samt enhver juridisk repræsentant for Pixelmade ApS.
Afvigelser fra de generelle betingelser skal foreligge skriftligt og være indeholdt i aftalen eller i et tillæg hertil.
Ved kunde forstås enhver, der har forretningsforbindelser direkte med Pixelmade ApS eller via en af vores forhandlere.
Ved produkt forstås ethvert produkt hvor WACMS platformen og funktionaliteter og moduler udviklet til denne indgår. Medmindre andet er skriftligt aftalt vil enhver opgave, så vidt muligt, blive løst med udgangspunkt i WACMS platformen. Såfremt et produkt ikke ønskes opbygget via WACMS platformen, skal kunden inden selskabet udarbejder overslag på opgaven gøre opmærksom på dette.
Produkter der ikke tager udgangspunkt i WACMS platformen kan få udarbejdet et tillæg til de generelle betingelser, der tager udgangspunkt i det leverede produkt og kundens specifikke ønsker.
Betingelserne er gældende fra den 01. juli 2008 og indtil de ændres af Pixelmade ApS.